Da den nye fælleseuropæiske valuta, euroen, blev præsenteret i januar 2002, havde man sat alle sejl til for at lave en serie sikre sedler med et bredt udvalg af sikkerhedselementer.

Det er også almindeligt accepteret, at der virkelig er tale om en valuta, som er godt beskyttet, men ikke desto mindre florerer der mange rigtig gode efterligninger. Nogle af disse har også vældig gode efterligninger af de nedenfor omtalte sikkerhedselementer. De tuschlignende penne til ægthedskontrol, der findes i handelen, er værdiløse overfor de "professionelle" forfalskninger.

Alle kasseres dog uden problemer af ægthedstesten i Evision 4D.
 

Eurosedlerne indeholder flere typer vandmærker. Vandmærker fremkommer under fremstillingen af seddelmaterialet, som kaldes ”substratet”. Vandmærker består af tykke og tynde substratområder, der, når sedlen holdes op mod lyset, fremstår som et billede.

I euro er der tale om flere varianter, nemlig et bygningsmotiv i relief, sedlens værdi i "lyst" og en slags stregkode i "mørkt".
 

Indlejret i sedlen findes også en skjult sikkerhedstråd, som bliver synlig, når sedlen ses op mod lyset. I tråden kan man aflæse sedlens værdi samt ordet "Euro", der begge optræder som gennemsigtige.
 

Alle eurosedler er på forsiden forsynet med et hologram, enten som et bånd eller som en oblat, i sedlernes højre side. Ved at vippe med sedlen i lyset kan man se både bygningsmotiver og sedlens værdi.
 

På sedlernes bagside kan man på seddelværdierne fra og med 50 euro se et såkaldt OVI tryk, det står for "Optically Variable Ink" – tryksværte som ændrer farve, alt efter vinklen man ser den fra. Vip sedlen og farven skifter.
 

En effekt der kan ses både fra forside og bagside er det såkaldte Matchprint, et motiv hvoraf halvdelen findes på forsiden af sedlen og den anden halvdel på bagsiden. Set op mod lyset skal de to tilsammen danne et komplet billede af sedlens værdi.
 

Mikroskrift er tekst og symboler, der er så små, at det kræver en lup at studere dem, findes ligeledes på begge sider. Disse små detaljer går som oftest tabt, hvis man skanner og printer en kopi af sedlen.
 

En anden effekt, der ikke kan skabes med hjemmeudstyr, er det såkaldte sikkerhedstryk, som kræver store, professionelle trykkemaskiner.

Sikkerhedstrykket efterlader et lag tryksværte, som faktisk kan føles med fingrene. Der findes et felt øverst på midten af alle sedlernes forside, som er særlig velegnet til at føle på med en negl.
 

Vil man derimod kontrollere de usynlige effekter, som også er en del af sedlernes sikkerhed, kræver det en speciel lampe med ultraviolet lys. UV lyset får specielle tryksværter til at lyse op, idet de "fluorescerer" i forskellige farver.

Der er også små, usynlige fibre i seddelmaterialet, som lyser op i klare røde, blå og grønne farver under UV lys.