![]() |
||||||
| Forside | Evision 4D | Pengeviden | Om BellCon | Kontakt | ||
|
Sikkerhedselementer
i DKK |
Sikkerhedselementer i EUR |
Falske penge |
Links |
||||||
|
Da den nye fælleseuropæiske valuta, euroen, blev præsenteret i
januar 2002, havde man sat alle sejl til for at lave en serie sikre
sedler med et bredt udvalg af sikkerhedselementer. |
||||||
|
Eurosedlerne indeholder flere typer vandmærker. Vandmærker
fremkommer under fremstillingen af seddelmaterialet, som kaldes
”substratet”. Vandmærker består af tykke og tynde substratområder,
der, når sedlen holdes op mod lyset, fremstår som et billede. |
Vandmærker |
|||||
|
Indlejret i sedlen findes også en skjult sikkerhedstråd, som
bliver synlig, når sedlen ses op mod lyset. I tråden kan man aflæse
sedlens værdi samt ordet "Euro", der begge optræder som
gennemsigtige. |
![]() Sikkerhedstråd |
|||||
|
Alle eurosedler er på forsiden forsynet med et hologram,
enten som et bånd eller som en oblat, i sedlernes højre side. Ved at
vippe med sedlen i lyset kan man se både bygningsmotiver og sedlens
værdi. |
![]() Hologram |
|||||
|
På sedlernes bagside kan man på seddelværdierne fra og med 50 euro
se et såkaldt OVI tryk, det står for "Optically Variable Ink"
– tryksværte som ændrer farve, alt efter vinklen man ser den fra.
Vip sedlen og farven skifter. |
![]() OVI tryk |
|||||
|
En effekt der kan ses både fra forside og bagside er det såkaldte
Matchprint, et motiv hvoraf halvdelen findes på forsiden af
sedlen og den anden halvdel på bagsiden. Set op mod lyset skal de to
tilsammen danne et komplet billede af sedlens værdi. |
Matchprint |
|||||
|
Mikroskrift
er
tekst og symboler, der er så små, at det kræver en lup at studere
dem, findes ligeledes på begge sider. Disse små detaljer går som
oftest tabt, hvis man skanner og printer en kopi af sedlen. |
Mikroskrift |
|||||
|
En anden effekt, der ikke kan skabes med hjemmeudstyr, er det
såkaldte sikkerhedstryk, som kræver store, professionelle
trykkemaskiner. |
![]() Sikkerhedstryk |
|||||
|
Vil man derimod kontrollere de usynlige effekter, som også er
en del af sedlernes sikkerhed, kræver det en speciel lampe med
ultraviolet lys. UV lyset får specielle tryksværter til at lyse op,
idet de "fluorescerer" i forskellige farver. |
![]() Usynlige effekter (UV) |
|||||
| Top | ||||||
|
BellCon
ApS • Messingvej 64 A • DK-8940 Randers SV
T: +45 87 12 53 00 • F: +45 87 12 53 01 • bellcon@bellcon.dk • www.bellcon.com |
|
|||||