Forside Evision 4D Pengeviden Om BellCon Kontakt
  Sikkerhedselementer i DKK   |   Sikkerhedselementer i EUR   |   Falske penge   |   Links
 
  Historien bag falskmøntneri
Gør det nemt for dine ansatte og sikkert for dig og dine kunder
Hvor stort er problemet?

 
     
  Historien bag falskmøntneri
Falskmøntneri kaldes sommetider for ”verdens ældste erhverv” i skarp konkurrence med et andet erhverv, hvor serviceydelser udveksles mod betaling.
 
 
  I enhver økonomi er det en åbenlys god ide at bruge noget, som man er enige om repræsenterer værdien af en ko, og som man samtidig kan have i lommen.
 

 
 
  Til dette formål begyndte man for tusindvis af år siden at bruge ædle metaller som sølv og guld efterhånden i form af mønter. Her havde den tids falskmøntnere mulighed for at snyde med renheden af metallet eller simpelthen at file en smule af metallet og på den måde samle sammen til en ny mønt.

 


 
 
  Selv om brug af metaller var et fremskridt i forhold til at skulle slæbe på en ko, var det alligevel et større skridt, da kineserne i det syvende århundrede fandt på at fremstille et dokument, som teoretisk kunne repræsentere en hvilken som helst værdi – en pengeseddel.

 


 
 
  Det er klart, at det siden har været nødvendigt løbende at forbedre kvaliteten af de sikkerhedselementer, der skulle sikre mod svindel. Hvor det i starten var nok at have et stykke papir, og en person der var i stand til at læse og skrive, har det efterhånden udviklet sig til et kapløb, hvor myndighederne kæmper for at bruge den nyeste teknologi, som man så forhåbentlig kan have i fred for falskmøntnerne i en periode.

Efter 6-8 år er det typisk tid til en ny seddelserie, hvor endnu nyere teknologi tages i brug.

Sideløbende med de sikkerhedselementer, der er beregnet på at offentligheden kan se og føle forskel på ægte og falske sedler, indføres løbende nye elementer, som kun kan aflæses af specielle ægthedsdetektorer.

Det er disse skjulte sikkerhedselementer, som Evision 4D kontrollerer.

 
 
Top


Gør det nemt for dine ansatte og sikkert for dig og dine kunder

Det er en åbenlys fordel for en forbruger, at der er sikkerhedselementer, der kan kontrolleres med øjnene. Det samme er ikke tilfældet for en ansat i en forretning, for så er det pludseligt et meget stort ansvar, der lægges på den ansattes skuldre. Er vedkommende i det hele taget uddannet til at se forskel på et ægte og et falsk vandmærke for eksempel?

I denne situation tilbyder Evision 4D at overtage ansvaret - "Forretningens politik er, at vi ikke må modtage pengesedler, som ikke accepteres af dette apparat" - punktum. Ingen pinlig holden sedlen op mod lyset, eller anden adfærd der gør både den ansatte og kunden utilpasse.

Top
 
 
 
Hvor stort er problemet?

Hvor stort et problem er falske penge egentlig? Det kommer an på, hvordan man anskuer det, da der er ret langt mellem de falske pengesedler, men besiddelse og brug af disse er en meget alvorlig sag. Strafferammen for falskmøntneri i Danmark er på 12 års fængsel.

Nedenstående er oplysninger hentet fra Danmarks Nationalbanks hjemmeside, og er de nyeste, tilgængelige statistikker.


100- og 500-kronesedlerne er de mest forfalskede sedler i omløb, jf. figur 1. Det er givetvis en afvejning mellem risiko og gevinst, der ligger til grund for falskmøntnerens valg af seddelstørrelse. 500-kronesedlen har gennem mange år været den mest kopierede danske pengeseddel på grund af dens hyppige anvendelse og relativt høje købekraft. I 2003 var der også en del forfalskninger af 100-kronesedlen. 100-kronesedlen er formentlig attraktiv at forfalske, fordi sedlen er meget anvendt og sjældent studeres nøje ved modtagelse.
 
 
   
 
De personer og virksomheder, der uforvarende tager imod falske penge, lider et direkte økonomisk tab, som i 2003 udgjorde i alt 456.500 kr. svarende til 8 øre pr. indbygger i Danmark.

Beslaglagte falske danske pengesedler
Ud over falske sedler, der tages ud af omløb, beslaglægger politiet i opklaringsarbejdet falske sedler, som ikke har cirkuleret. Sådanne beslaglagte falske pengesedler resulterer ikke umiddelbart i et økonomisk tab for samfundet, men udgør en potentiel trussel, inden de konfiskeres. Antallet af beslaglagte falske danske sedler varierer kraftigt fra år til år afhængigt af opklaringstidspunkt for større sager, jf. figur 2.
 
 
   
 
Opklaringsarbejdet varetages af politiet. Får man en falsk seddel i hænde, skal den indleveres på den lokale politistation sammen med oplysninger om, hvornår og hvordan man modtog sedlen. I internationalt regi sker bekæmpelse af falskmøntneri i samarbejde med Interpol og Europol.


Kilde: Danmarks Nationalbank
 
 
Top
       
             
  BellCon ApS • Messingvej 64 A • DK-8940 Randers SV 
T: +45 87 12 53 00 •
F: +45 87 12 53 01 • bellcon@bellcon.dk www.bellcon.com